EKSTRA! Liz Truss afløser Boris Johnson

I dag har Liz Truss første arbejdsdag i Downing Street 10 som nyvalgt britisk premierminister. Har briterne fået en ny jernlady? Hvordan har Truss tænkt sig at komme igennem den enorme bunke af problemer, hun har arvet fra Boris Johnson? Og har han allerede gang i et comeback? Deltagere: Korrespondent i Storbritannien Tinne Hjersing Knudsen, Europakorrespondent Anna Gaarslev og udlandsjournalist og tilrettelægger Lasse Berg Sørensen.

Om Podcasten

2024 bliver et højspændt internationalt valgår. Intet er for stort - eller småt - når DR's udenrigspodcast Stjerner og striber tager temperaturen på den amerikanske præsidentvalgkamp, der er i fuld sving. Hvad er på spil, og hvad betyder det amerikanske præsidentvalg for os i Europa?