I biffen med Trump

Stjerner og striber - En podcast af DR - Fredage

Filmen "The Apprentice", der er instrueret af dansk-iranske Ali Abbasi og handler om Donald Trumps forhold til sin advokat og mentor Roy Cohn, har fået premiere i Danmark. Stjerner og striber har været i biografen og går ombord i de stærke, politiske reaktioner, der er kommet på filmen. Vi taler også om Kamala Harris' tur i løvens hule på Fox News, og hvordan begge kandidater forsøger at appellere til latinamerikanske vælgere, der kan være med til at afgøre valget i de tætte svingstater. Deltagere: International korrespondent Stéphanie Surrugue, USA-kender Lasse Engelbrecht, kulturkorrespondent og tidligere USA-korrespondent Sandra Brovall og USA-korrespondent Philip Khokhar. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen.