USA: Påskemysteriet i Det Hvide Hus

Det er påske, men valgkampen buldrer fortsat derudaf i USA. Den uafhængige kandidat Robert F. Kennedy Jr. har fundet sig et bud på en vicepræsident, Trumps sociale medie, Truth Social, er blevet børsnoteret og så har den tidligere præsident netop lanceret sin helt egen bibel med slagordet "Make America Pray Again". Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, USA-kender Lasse Engelbrecht og økonomikorrespondent Casper Schrøder. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen.

Om Podcasten

Vi elsker international politik! To gange om ugen graver DR's udlandskorrespondenter sig ned i de helt store dramaer, vi nørder løs i detaljerne og gransker persongallerierne. Hver fredag gælder det USA og et nervepirrende præsidentvalg og hver onsdag resten af verden - i første omgang valg til Europa-Parlamentet.