USA: Trumps tryktest og Bidens ungdomsfest

Donald Trump har meldt sig på banen i den massive, amerikanske abortkamp med nogle udmeldinger, der tester de konservative og religiøse republikanere, og som ikke vækker glæde. Vi taler også om Joe Bidens nye kampagne, der skal hjælpe millioner af unge amerikanere med at betale deres studiegæld. Men er det en reel politisk plan, eller er Biden på charmeoffensiv med en omgang valgflæsk til de unge vælgere? Deltagere: International korrespondent Stéphanie Surrugue, tidligere USA-korrespondent Lillian Gjerulf Kretz og USA-kender Lasse Engelbrecht. Tilrettelæggelse: Joakim Kruse Rasmussen.

Om Podcasten

Vi elsker international politik! To gange om ugen graver DR's udlandskorrespondenter sig ned i de helt store dramaer, vi nørder løs i detaljerne og gransker persongallerierne. Hver fredag gælder det USA og et nervepirrende præsidentvalg og hver onsdag resten af verden - i første omgang valg til Europa-Parlamentet.