Valg i Europa: Putin-propaganda i parlamentet?

Flere medlemmer af Europa-Parlamentet er under mistanke for at have modtaget penge for at sprede russisk misinformation. Ifølge Belgiens regering har belgiske og tjekkiske efterretningstjenester samarbejdet for at afsløre et russisk propagandanetværk, og flere politiske grupper i parlamentet vil nu have undersøgt sagen. Hvad går det ud på, og hvad er det for en type propaganda, politikerne er mistænkt for at sprede? Hver onsdag kaster Stjerner og striber sig over EU-valget til juni. Hver fredag handler det om valget i USA. Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, EU-korrespondent Ole Ryborg, korrespondent i Storbritannien Tinne Hjersing Knudsen. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen.

Om Podcasten

Vi elsker international politik! To gange om ugen graver DR's udlandskorrespondenter sig ned i de helt store dramaer, vi nørder løs i detaljerne og gransker persongallerierne. Hver fredag gælder det USA og et nervepirrende præsidentvalg og hver onsdag resten af verden - i første omgang valg til Europa-Parlamentet.