Episode 67: Verden hader stadig tykhed

Kropspositivitet er blevet mainstream, og det kan ofte virke, som om alt er fryd og gammen. Men sådan er det ikke. For diskrimination er ægte, og det kan man ikke elske sig selv ud af. I denne uge snakker vi om en sag fra England, hvor to tykke teenagere er blevet tvangsfjernet fra deres forældre på grund af vægt. Vi vender også en artikel fra Danmark, der handler om 'coronakilo' blandt en gruppe skoleelever.

Om Podcasten

Er det fedt at være fed? Det finder vi ud af i podcasten Store Piger. Her handler det om at være tyk og alt det gode, det dårlige og det komplicerede, der følger med i pakken. Dine overvægtige værtinder Ditte og Marie snakker i hvert afsnit om noget, der fylder i livet, når man har en stor krop. Om du er tyk eller tynd, blander vi os ikke i. Hjertelig velkommen til Store Piger!