Episode 84: Hvem er det, du kalder fed?

Hvad sker der, hvis ni vidt forskellige tykke mennesker flytter sammen i en måned? I denne uge diskuterer vi BBC-programmet 'Who are you calling fat?', som også ligger på DR TV, hvor det hedder 'Hvem er det, du kalder fed?'  Vi møder blandt andre tykaktivisten Victoria, den generte midaldrende kvinde Babs, løberen Jack og fyren Dev, der har fået gastric bypass. Deres værdikamp fra programmet starter en længere snak om vores værdier og ømme punkter. Hvis du har kommentarer eller andet, er du altid velkommen til at skrive til os på Facebook og Instagram - vi hedder Store Piger Podcast begge steder. Knus!   

Om Podcasten

Er det fedt at være fed? Det finder vi ud af i podcasten Store Piger. Her handler det om at være tyk og alt det gode, det dårlige og det komplicerede, der følger med i pakken. Dine overvægtige værtinder Ditte og Marie snakker i hvert afsnit om noget, der fylder i livet, når man har en stor krop. Om du er tyk eller tynd, blander vi os ikke i. Hjertelig velkommen til Store Piger!