Dobbeltdrabet i Kalundborg

I november 2020 blev to mænd dræbt og én person hårdt såret af skud på nært hold. Det skete på en parkeringsplads foran dagligvarebutikken Meny i Kalundborg midt i åbningstiden. I byretten udløste det livstidsdomme til syv personer, der enten er medlemmer af Loyal to Familia eller som sympatiserer med gruppen. Ofrene tilhørte ifølge politiet en bandegruppering på den københavnske vestegn, som politiet kalder Sydkystgruppen.Strafbart vender den brutale drabssag fra Kalundborg, der er blevet anket til landsretten. En sag, som giver et særligt indblik i, hvordan LTF, ifølge politiet, har kommunikeret med hinanden på krypterede tjenester.Værter: Jesper Hald og Jessica Skovmose Producer/ Lyddesign:: Tobias FoltingTeknik: Rasmus KajhøjGrafik: Nick Abildgaard og Kevin Rasmussen

Om Podcasten

Hver uge vender TV2 ØSTs journalister de mest interessante og opsigtsvækkende sager fra regionens retssale.Værterne sætter den kriminelle underverden og organiseret kriminalitet under lup og giver et indblik i rockerbande-land, politiets arbejde og rettens gang i kriminalsager om alt fra terror til narkohandel og drab.I maj og juni 2024 udkommer vi samtidig med en række særafsnit om Kirkerup-sagen, hvor en 33-årig mand er tiltalt for en række alvorlige sager - herunder drabet på Emilie Meng og bortførelsen af en 13-årig pige.