Raheel Mohammed

Kan en ung, muslimsk mand fra Københavns vestegn få stress? Raheel fortæller ærligt og sårbart om det skamfulde i at være ramt af stress – som mand med en anden etnisk baggrund. ”Du skal gå i moske! Du skal vise dig som en mand og så skal du bede 5 gange dagligt”. Der var nok af velmenende råd, men Raheel følte ikke de gav mening. De hjalp ham ikke ud af sin stress. I jagten på anerkendelse og på at passe ind - både i den danske og i den muslimske kultur - oplevede den bare 23 årig Raheel Mohammed at gå ned med stress. Her 1,5 år inde i sin stressbelastning kæmper han ikke kun sin egen kamp. Han kæmper også en kamp for at sætte fokus på, at unge mennesker også oplever stress, og at perfekthedskulturen er en stor del af årsagen til unges mistrivsel.  Raheel fortæller ærligt og sårbart om det ekstremt skamfulde i at være ramt af stress – som muslimsk mand. At en mand ikke er ”stærk nok” er ofte en skamplet på hele familien. Det er et kæmpe pres, når man som mand er ramt af stress eller andre psykiske lidelser. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om Podcasten

Stress – bag facaden er en podcast af stresscoach og psykoterapeut Simone Lindharth. Simone har selv været ramt af stress og arbejder i dag med at hjælpe andre, der er væltet omkuld af stress i sin egen virksomhed. Simone Lindharth ønsker igennem sin samtalepodcast med forskellige gæster, der alle har været syg med stress, at italesætte de mange svære følelser og tanker, der er forbundet med stress. Selvom de fleste kender én, som har været ramt af stress er emnet stadigvæk meget tabubelagt. Det er for mange en ensom kamp at komme tilbage til hverdagen.Ved at dele egen og andres erfaringer omkring det at være ramt af stress er håbet at være med til at mindske tabuet og følelsen af at være alene med sin stress. Tak, fordi du lytter med!  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.