#28 Når kropsidealer bliver uopnåelige

Stærk & Smertefri - En podcast af Jacob Beermann

Kropsidealer er en tidsperiodes fremherskende forestilling om hvordan en flot krop ser ud - og den forestilling forandrer sig over tid. I dag eksponeres vi kraftigt for nutidens perfekte ideal på sociale medier, i film og reklamer - og det er nemt at hele tiden sammenligne sig med det.

Der reklameres med uopnåelige opererede (og photoshoppede) kroppe og kirurgiske indgreb som brystforstørrelse, botox, fedtsugning, hårfjerning og fillere bliver mere udbredte. I jagten på likes og anerkendelse åbnes alle døre og hvad der tidligere var idealer, er nu krav.

Derfor oplever mange unge et stærkt kropspres, hvor alt skal være "perfekt". En usund og overdrevet dyrkelse af kroppens udseende fører for nogle til operationer, skønhedsbehandlinger, restriktive kost- og træningsregimer. Og med det kan følge både fysiske og psykiske problemer. 

I episoden har jeg besøg af Morten Emmerik Wøldike til en snak om når kropsidealer bliver uopnåelige. Han er uddannet sociolog med speciale i seksualitet og kønsforskning og arbejder som vidensrådgiver i Sex & Samfund med fokus på køn, krop, sex, seksualitet og sundhed.

Vi snakker blandt andet om:

  • De herskende kropsidealer i 2020.
  • Hvordan sociale medier giver et falskt billede af andres kroppe.
  • Udviklingen af kropspres, kropsidealer og trends gennem tiderne.
  • Hvordan en normal krop egentlig ser ud?
  • Hvorfor udseende og krop får en central rolle i manges liv?
  • Samfundets ansvar i forbindelse med kropsidealer og kropspres.
  • Hvad du kan gøre hvis du føler dig fanget i jagten på uopnåelige kropsidealer.

Læs meget mere på https://maxer.dk/staerk-smertefri/kropsidealer