#3 Hvorfor træner du så tungt?
Stærk & Smertefri - En podcast af Jacob Beermann
I tredje episode af Stærk & Smertefri undrer jeg mig over hvorfor du træner så tungt, når du ikke behøver at ligge så tæt på grænsen for at få resultater – uanset om du vil have større muskler eller være stærkere i de store løft.
Tre gode spørgsmål du kan stille dig selv er:
- Er det lettere eller sværere at øve teknikken, når vægten er tung?
- Tager det kortere eller længere tid at restituere, når du træner tungt?
- Er skadesrisikoen højere eller lavere, når du er tæt på max?
Svarene er forhåbentligvis ganske klare for dig. Sværere. Længere. Højere. Det betyder selvfølgelig ikke at der er noget galt i at træne tungt eller at det er farligt – men du behøver ikke gøre det hele tiden.
Du bør træne så hårdt du bør – ikke så hårdt du kan.
I episoden taler jeg blandt andet om:
- Hvorfor mange som elsker træning kommer til at træne for tungt
- At du ikke bør bruge træthed og ømhed som målefaktorer for din træning
- Kulturen om at du skal at nedbryde og ødelægge mest muligt hver træning
- Hvordan du kan opleve større overskud og færre smerter ved at tage vægt af
Jacob Beermann er personlig træner i København med klienter, der ønsker at blive stærkere, smertefri eller optimere deres løfteteknik.
Læs mere på: https://maxer.dk/staerk-smertefri/hvorfor-traener-du-saa-tungt