#56 Medicin mod kroniske smerter: Fejlslagen smertestillende behandling

Stærk & Smertefri - En podcast af Jacob Beermann

1,3 millioner danskere har kroniske smerter ifølge Sundhedsstyrelsen og i kampen mod kroniske smerter er smertestillende medicin meget udbredt - men virker det godt nok? Kroniske smerter er et komplekst problem uden én god medicinsk løsning, men smertestillende medicin er meget udbredt i forsøget på at hjælpe folk, der er invaliderede af kroniske smerter - og det skaber nogle nye problemer med bivirkninger og afhængighed. I denne episode fortæller specialeansvarlig overlæge Gitte Handberg om: * Hvor udbredt medicin er mod kroniske smerter - og at forbruget af smertestillende præparater er tårnhøjt. * Hvilken smertestillende medicin mod smerter giver mening at bruge - og hvornår? Og hvilken medicin skal du undgå at bruge? * Hvor meget hjælper smertestillende medicin mod smerter, der har varet i mere end tre måneder? * Hvilke bivirkninger har den smertestillende medicin mod smerter - herunder den store afhængighed af smertestillende medicin, der kan være livsfarlig. * Hvad kan du forvente af effekt behandling med smertestillende medicin til længerevarende smerter? * Er Cannabis fremtidens smertestillende medicin? Er der et vidundermiddel på vej? * Hvordan du kan trappe ud af smertestillende medicin - og hvad du skal være opmærksom på. Podcasten skal naturligvis udelukkende ses som information om smertestillende medicin mod kroniske smerter - ikke som vejledning. Snak med din læge, hvis du har overvejelser om brug af medicin. Læs mere på Maxer.dk