#8 Livet som elite styrkeløfter

Stærk & Smertefri - En podcast af Jacob Beermann

I ottende episode af Stærk & Smertefri har jeg besøg af Matti Christensen og Joakim Jørgensen til en snak styrkeløft på eliteniveau. De er begge på landsholdet i styrkeløft (squat, bænkpres og dødløft), har indrettet deres liv efter at præstere bedst muligt og så har jeg trænet dem begge i flere år.

Matti Christensen arbejder med revision og konkurrerer i 74 kg klassen, hvor han blandt andet har vundet VM i klassisk bænkpres og EM i klassisk styrkeløft. Han har været indehaver af flere europæiske og verdensrekorder samt dansk seniorrekord i squat, bænkpres og total i både 66 og 74. Hans bedste godkendte løft er 245 kg squat, 192,5 kg bænkpres, 227,5 kg dødløft og en total på 657,5 kg.

Joakim Jørgensen arbejder med marketing og konkurrerer i 93 kg klassen, hvor han har vundet DM 4 gange. Han har den danske seniorrekord i dødløft og juniorrekord i total. Hans bedste godkendte løft er 257,5 kg squat, 170 kg bænkpres og 313 kg dødløft og en total på 740,5 kg.

I episoden taler vi blandt andet om:

  • Hvordan en typisk dag i deres liv ser ud med elite styrkeløft.
  • Hvad de bedst og mindst kan lide ved styrkeløft.
  • Hvordan deres træning og kost er bygget op.
  • Hvad der fik dem til at starte med at konkurrere i styrkeløft.

Læs mere på https://maxer.dk/staerk-smertefri/livet-som-elite-styrkeloefter