Jul #2: Hvordan forebygger jeg skader under styrketræning?
Stærk & Smertefri - En podcast af Jacob Beermann
I 2. episode af julekalenderen skal vi tale om hvordan du kan forbygge skader i styrketræning. Du kan ikke undgå skader over et helt træningsliv, men du kan gøre mange ting for at minimere risikoen. Det vigtigste du kan gøre er at være tålmodig. Dvs. at du tilpasser dosen af den træning, du laver til dit nuværende niveau - antallet af sæt, gentagelser og kg, måske endda også hvilke øvelser du laver bør ikke være noget som du drastisk forandrer og øger. Når du øger kg, gør det stille og roligt. Hvis du vant at lave 3 sæt, så lad være med pludseligt at lave 8. Det lyder selvfølgelig fuldstændig simpelt, når jeg siger det på den måde, men rigtig mange kommer ubevidst til at skynde sig i jagten på at få resultater. Hvis du gerne vil minimere skadesrisikolen, så er det bedste du kan gøre at undgå at træne de forskellige former for træning, du laver for meget, for hurtigt og for ofte i forhold til hvor meget du hviler og hvad du er vant til. Ta' den tålmodige hat på, byg det stille og roligt op og så vil du kunne få en jævn progression henover lang tid - og dét vil gøre dig bedst uden at du har for lange pauser med skader og smerter. Du kan læse mere skader og smerter på Maxer.