Klienthistorie #11 Mads om knæsmerter, at føle sig skæv, stram, aldrig god nok og de 100 forskellige forklaringer

Stærk & Smertefri - En podcast af Jacob Beermann

Efter cirka 5 år med knæsmerter efter at have løbet DHL med arbejdet startede Mads i smerteforløb hos Jacob. Mads havde en følelse af at intet virkede, han havde prøvet meget forskellig behandling og havde kastet håndklædet i ringen i flere omgange. Igennem forløbet fik Mads genopbygget tiltroen til knæet og fik gennem en øget forståelse for smerter tryghed og muligheder for at påvirke sin situation på en positiv måde, der føltes opbyggende.  I denne episode kan du blandt andet høre om: * Hvordan forskellige og modstridende forklaringer på smerterne kan forvirre og forværre.  * At en "alt-eller-intet"-tilgang sjældent er den bedste vej frem. * Glæden og trygheden ved at få en bedre forståelse af sin situation. * Hvorfor det at søge mere information på nettet ikke altid godt - og nogle gange et decideret problem. * Hvorfor du nogle gange godt kan træne videre, selvom du oplever smerter. * At Mads ikke er helt smertefri, men alligevel ser forløbet som succesfuldt. Læs mere i klienthistorie 11 på Maxer.dk