Trænerportræt #4 Jonas Elhaj: At være passioneret om smerter og hvordan man bedst kan hjælpe klienter som fysioterapeut

Stærk & Smertefri - En podcast af Jacob Beermann

I podcastserien “Trænerportrætter” kan du møde Maxers personlige trænere - i denne episode møder du Jonas Elhaj, der også er fysioterapeut. Formålet med denne podcastserie er at du kan lære vores trænere bedre at kende - i et mere personligt format. På sociale medier deler vi primært faglig viden, videnskabelige studier og vores klienters oplevelser - men vi fylder ikke selv så meget personligt på profilerne. Med bevidstheden om, at et godt træningsforløb har rødder i en god relation mellem træner og klient, vil vi derfor gerne give dig muligheden for at lære os endnu bedre at kende. Fjerde episode handler om Jonas Elhaj. Jonas bor i København, er uddannet fysioterapeut og personlig træner og har arbejdet med træning siden 2016 - og hos Maxer siden sensommeren 2021. I denne episode kan du høre om: * Hvordan en workshop hos Maxer såede de første frø i Jonas’ interesse for smerter. * Hvordan Jonas’ rejse ind i personlig træning startede. * Hvilke klienter Jonas typisk arbejder med. * Hvorfor Jonas ikke altid var lærernes favorit på fys-studiet. * Hvilke indflydelser, der siden fys-studiet har sendt Jonas i den retning han er på i dag. * Hvad Jonas ville ændre i forhold til træning og kost, hvis han kunne gå 5 år tilbage i tiden. * Hvad der gør Jonas mest glad for sit arbejde på klienternes vegne. * Hvad Jonas bruger tiden på, når det ikke handler om træning og kost. Læs podcasten som artikel eller se Jonas' profil.