Da Kansas kom til Sønderborg

I Kristoffers barndomshjem smed hans far ofte det amerikanske progressive rockband, Kansas, på pladespilleren. Faren tog også Kristoffer med til sin første rigtige koncert, som var med Kansas, men dog 30-40 år efter deres storhedstid, så Kristoffer dem spille i et lille forsamlingshus i Sønderborg. Lyt med i Studsgade og hør om den musik, der har formet Kristoffer og den musik, han selv laver, under navnet Sequine.

Om Podcasten

Hvorfor elsker du dit yndlingsnummer? Og hvordan kan det være, at der er en bestemt slags musik, du foretrækker? Mange af os er blevet introduceret til musik af en særlig person: En søster på teenageværelset, en far, der altid skrålede i bilen, en træner, en ven eller en farmor. Frederik Hansen inviterer kendte musikere ned i sit kælderstudie i Studsgade i Aarhus for at fortælle om, hvem der tog dem i hånden og åbnede deres musikalske verden. Og hvis du har en god historie om en person, der åbnede dine ører op for ny musik, så er der også plads til dig i programmet. Lyt med hver fredag, når vi går i kælderen og forfølger kilderne til den musik, der har formet os, i et utraditionelt musikprogram, hvor der er plads til alle genrer, og hvor næste nummer er altid en overraskelse.