Jimi Hendrix før han blev Hendrix

Hvordan lød Jimi Hendrix før han blev til Jimi Hendrix? Det kan du høre i denne udgave af ‘Studsgade’, hvor Frederik har fundet tre sange frem med guitarguden - fra før han fik sit gennembrud. Eksempelvis var Little Richard én af dem, der tog det unge guitargeni under sine vinger, men også ret så hurtigt sparkede ham ud af reden igen ... måske fordi han var bange for at Hendrix stjal al opmærksomheden. Tag med tilbage til lige midt i tresserne og lyt med.

Om Podcasten

Hvorfor elsker du dit yndlingsnummer? Og hvordan kan det være, at der er en bestemt slags musik, du foretrækker? Mange af os er blevet introduceret til musik af en særlig person: En søster på teenageværelset, en far, der altid skrålede i bilen, en træner, en ven eller en farmor. Frederik Hansen inviterer kendte musikere ned i sit kælderstudie i Studsgade i Aarhus for at fortælle om, hvem der tog dem i hånden og åbnede deres musikalske verden. Og hvis du har en god historie om en person, der åbnede dine ører op for ny musik, så er der også plads til dig i programmet. Lyt med hver fredag, når vi går i kælderen og forfølger kilderne til den musik, der har formet os, i et utraditionelt musikprogram, hvor der er plads til alle genrer, og hvor næste nummer er altid en overraskelse.