SIVP58: Video til nettet på den nemme måde med Thomas Martinsen

Noter og links på SIVP.dk/58 Thomas Martinsen laver mobilvideo til nettet og har en baggrund som fotograf og for at hjælpe sine kunder med at lave deres egne videoer selv, lavede han videokursus.com. I dag bruger han udelukkende sin tid på at hjælpe og rådgive virksomheder med at lave videoer til nettet. Det behøver ikke at være svært Vi skal tage det for, hvad det er og ikke andet, mener Thomas. Vi behøver altså ikke gøre det mere kompliceret end højst nødvendigt. Det behøver nemlig ikke været meget anderledes end vi holdte en præsentation eller gav en forklaring i andre sammenhænge. Heldigvis har kravene til videoer på nettet skiftet over de sidste par år, fortæller Timoas. Seerne foretrækker i højere grad noget, der har et element af “hjemmegjort”, hvor man kan se og mærke at det er rigtige mennesker af kød og blod, der taler til os. Det betyder at alle og en hver kan lave videoer uden at blive haglet ned af seerne, beroliger Thomas. Video - hvorfor overhovedet? Opslag med video på Facebook og flere af de andre sociale medier bliver prioriteret over andre typer af opslag. Facebook præsenterer altså opslag med video til mange flere mennesker alene fordi det er video. Dertil kommer, at video meget nemmere når ind i hjertet på seeren. Vi kan altså meget bedre ramme de rigtige følelser og skabe en relation til vores kommende kunder. Vi kan desuden samtidig spare noget tid, mener Thomas. Der vil uden tvivl være 20-30 spørgsmål som vi får igen og igen. Vi kan tage de spørgsmål og lave videoer om det. Hvis de ligger på hjemmesiden, vil det både give mere synlighed på nettet, de vil hjælpe nogle mennesker, der søger svar og det vil spare os for at svare på mange af de samme spørgsmål.

Om Podcasten

Succes I Veterinær Praksis Podcast - Sammen om at blive bedre - Sunde patienter, tilfredse klienter og et meningsfyldt arbejdsliv Min mission er at hjælpe danske dyrlæger med at blive bedre et skridt ad gangen. Jeg vil gøre det nemt for os at dele vores erfaringer med hinanden. Vi har så mange faglige kompetencer, og vi kan hjælpe hinanden med at blive bedre dyrlæger. Jeg interviewer interessante mennesker med en historie at fortælle og taler med eksperter, der kan lære os noget om deres felt. Til hver interview hører en artikel og når jeg har nok, samler jeg det til en serie i et online læringsforløb. Alt det skal jeg nok fortælle mere om. Jeg har også brug for din hjælp. Det her Nyhedsbrev For Dyrlæger vil kun skabe værdi for os, hvis vi er sammen om det. Nogle ønsker ikke at dele deres erfaringer, tanker eller små fifs med os andre. De er måske bange for, at andre skal snuppe de gode ideer og blive bedre end dem selv. Denne podcast er ikke for dem. Den er kun for os, der vil dele. I de første mails vil jeg spørge om hvilke emner du har mest brug for at vide noget om, hvilke eksperter du vil høre fra, og hvordan jeg bedst kan servere det for dig.