SIVP44: Er osteosarkom altid en dødsdom? med dyrlæge Anne Sørensen

Succes I Veterinær Praksis Podcast - Sammen om at blive bedre - En podcast af Succes I Veterinær Praksis v/ dyrlæge Søren Drimer Pejstrup

Noter og links på SIVP.dk/44 Anne Sørensen ejer Fasanvejens Dyreklinik og begyndte for 10-12 år siden at interessere sig for cancerpatienter og er siden blevet certificeret til onkologisk behandling. Symptom på osteosarkom Symptomerne på osteosarkom kan være meget forskellige. Tumoren kan nemlig sidde mange forskellige steder og dermed give symptomer fra det område. Det mest almindelige er forbenene på store hunderacer. Anne nævner blandt andet: Øm et sted Hævelse et sted på kroppen Halthed Fortykket tå   Det typiske er i alle tilfælde, at denne form for cancer er forbundet med udtalt smerte.   Herfra bliver man oftest enige med ejeren om at tage et røntgenbillede, hvor diagnosen mere eller mindre kan springe i øjnene.     Behandling af osteosarkomer   Vi får desværre typisk vores patienter ind meget sent i forløbet, hvor canceren er af betydelig størrelse, fortæller Anne. Det betyder også at vi ikke kan få det væk, med mindre vi skærer det væk.   Det er desuden vigtigt at tage røntgenbilleder af thorax med henblik på metastaser.   Der er som i alle andre tilfælde meget stor forskel på ejerne. Nogle vil gøre rigtig meget, andre kan ikke bære tanken om behandlingen.   Anne råder ofte sine ejer til at tage en beslutning tidligt i forløbet. Enten bør man tage afsked med hunden inden for kort tid, da de almindelige smertestillende stoffer ikke kan dække smerterne inde i knoglen.