Sådan undgår du tankemylder og nervøsitet til eksamen

Du er godt i gang med eksamensforberedelsen derhjemme. Men idet du sætter dig ved dit skrivebord, fyldes af dit hoved med en masse tanker. De mange tanker skaber en indre nervøsitet, der gør det umuligt for dig at bevare det kølige overblik over pensum.

Lyder det ikke meget rigtigt? Hvis ja, så er det netop dette afsnit af vores specialtilrettelagte podcastserie, du leder efter. En podcastserie, hvor vi tager dig i hånden som studerende i en tid præget af manglende struktur og kaos.

I denne uges afsnit vil Thomas Pape og Tine Persson hjælpe dig til, hvordan man undgår tankemylder og nervøsitet op til eksamen.

I podcasten og fordraget taler vi om:

 
 
  • Hvad de studerende fortæller om deres tanker.
  • Hvad vi typisk fokuserer på sammen med den studerende.
  • 2 øvelser til håndtering af negative og nervøse tanker.
 
 

De studerende, der deltog, spurgte i chatten om:

 
 
  • Hvorfor er jeg bange for at dumpe, når jeg aldrig har dumpet før?
  • Mine negative tanker har så meget kraft, at jeg har svært ved at komme videre med opgaven. Hvad gør jeg?
  • Kan man virkelig stræbe efter en højere karakter uden at lægge for meget pres på sig selv?
 

 

Om Podcasten

Denne podcast kanal ´Det gode studieliv´er lavet i samarbejde med spine.dk til elever og studerende der ønsker værktøjer, redskaber og indsigt i eget studie(liv). Værten er stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape. Gennem ekspert interviews og egne programmer tager han lytteren med ind i forståelsen for stress, god stresshåndtering, personlig udvikling, motivation, målsætning og eksamenstræning. Her er plads til de længere samtaler, nuancerne og reelle løsninger der har vist sit værd. Missionen for Thomas Pape er at alle elever og studerende skal have redskaber til at være den bedste version af sig selv.