Ida Ebbensgaard: ”Verden handler ikke bare om dig”

To gange har hun sagt et godt job op - uden at have et andet på hånden. For selv om hun udefra set har været succesfuld, er følelsen ikke altid fulgt med. For Ida Ebbensgaard handler det om at tage styring over sit eget liv i stedet for at træffe de valg, som andre forventer af hende. Også selv om det er svært. Hun har både været vært på Deadline, pressechef og chefredaktør, men det er ikke nødvendigvis i præstigen, lykken ligger for hende. Faktisk handler det meget mere om at finde ind til sig selv.  Vært og tilrettelægger: Pernille Brunse Medvirkende: Ida Ebbensgaard, journalist og fellow i kunstig intelligens, SDU. Musik: Upright Coverfoto: Klaus Rudbæk/ Story Lab Redaktør: Mette Hovmand-Stilling  Podcasten er produceret for Akademikernes A-Kasse af Story Lab/Story House Egmont 

Om Podcasten

For nogle er succes at dedikere sig selv til det, de brænder for. For andre er det at opnå en bestemt titel, løn eller status, eller måske er det selve processen og læringen undervejs. Hvornår føler du dig succesfuld i dit arbejdsliv? I den nye sæson af Succesfuld taler journalist og iværksætter Pernille Brunse med blandt andre Brian Lykke,  Karsten Lauritzen og Bente Klarlund om, hvad succes er for dem, og om hvordan de håndterer fejl og fiaskoer i arbejdslivet. Podcasten er udgivet af Akademikernes A-kasse - produceret af Storyhouse Egmont/Story Lab. Ny sæson får premiere 1. februar 2024.