Sofia Manning: ”For at blive en succes, skal du føle dig som én”

Ifølge coach Sofia Manning skal vi ikke være så bange for at tale om succes. For det er på vejen henimod vores mål, at vi lærer os selv at kende. Men er succes en ydre facade eller en indre følelse? Hør Sofia Mannings bedste råd til, hvordan du finder ud af, hvad du i virkeligheden drømmer om, og hvordan du kommer derhen. Typisk er det nemlig dine egne tanker og negative fortællinger om dig selv, der står i vejen for, at du når dine mål. Vært og tilrettelægger: Pernille Brunse Gæst: Sofia Manning, coach Musik: Upright Produceret af Story House Egmont/Story Lab for Akademikernes A-kasse

Om Podcasten

For nogle er succes at dedikere sig selv til det, de brænder for. For andre er det at opnå en bestemt titel, løn eller status, eller måske er det selve processen og læringen undervejs. Hvornår føler du dig succesfuld i dit arbejdsliv? I den nye sæson af Succesfuld taler journalist og iværksætter Pernille Brunse med blandt andre Brian Lykke,  Karsten Lauritzen og Bente Klarlund om, hvad succes er for dem, og om hvordan de håndterer fejl og fiaskoer i arbejdslivet. Podcasten er udgivet af Akademikernes A-kasse - produceret af Storyhouse Egmont/Story Lab. Ny sæson får premiere 1. februar 2024.