Sammenhæng mellem bækkenproblemer og det kvindelige hormonniveau

SUND-FORSKNING - En podcast af Sund-forskning

Foreningen Bækkensmerter.dk har set mønstre, der gentager sig, når det drejer sig om øgede bækken­smerter i sammenhæng med ændringer i kroppens hormonniveau. Igennem kvindens liv sker der forandringer i den hormonelle cyklus, foruden ændringer i forholdet mellem østrogen og progesteron. Det påvirker blandt andet bindevæv, muskelvæv og ledbånd (ligamenter, sener). Erfaringsmæssigt har foreningen oplevet, at mange kvinder, der lider af bækkenrelaterede smerter, får øgede smerter og gener i forbindelse med menstruation, graviditet, ægløsning, perimenopause og selve menopausen. I mange tilfælde er det den berømte ”dråbe, der får bægeret til at flyde over”, når hormonbalancen ændres.