‘Sundhedsjunglen': Nu har vi igen mæslinger i Danmark. Og det er vores egen skyld
Sundhedsjunglen - En podcast af Heartbeats.dk
‘Sundhedsjunglen’ er produceret i samarbejde med Læger FormidlerStatens Serum Institut har netop meddelt, at Danmark er midt i et aktivt mæslingeudbrud. Da mæslingevaccinen blev indført af det danske børnevaccinationsprogram i 1986, var formodningen ellers, at mæslinger som sygdom kunne være elimineret i 2015, såfremt folk fulgte vaccinationsprogrammet. Sådan gik det som bekendt ikke. I 2018 blev 83.000 smittet med mæslinger i Europa, og 72 døde. Det skyldes, at vaccinationsdækning aldrig er blevet høj nok.En voksende antivaccine-bevægelse verden over har haft held med at sprede antivaccine propaganda på sociale medier og bliver beskyldt for at være en af hovedårsagerne til det nuværende udbrud. Problemet er så stort, at WHO netop har udråbt vaccineskepsis til at være en af dette års 10 største udfordringer mod folkesundheden.Men hvordan er vi kommet hertil? Hvorfor får antivaccine-propaganda og ikke myndighedernes anbefalinger lov at sætte sig fast i folks bevidsthed? Og hvilken rolle spiller internettet og de sociale medier i det nuværende mæslingeudbrud? Det handler dette afsnit af ‘Sundhedsjunglen' om.Gæster:Astrid Haug: Rådgiver indenfor strategisk brug af sociale medier.Ane Katrine Gammelby: Forsker i brug af sociale medier i forbindelse med sundhed og sygdom.Thomas Senderovitz: Direktør for lægemiddelstyrelsen.