Funktionelle lidelser hos børn og unge

Gennem de seneste årtier er der sket en stigning i andelen af børn og unge, som dagligt har fysiske symptomer som hovedpine, mavepine, føleforstyrrelser eller besvimelsesanfald. Hos mange forsvinder symptomerne igen af sig selv, men nogle børn og unge oplever, at symptomerne varer ved og måske bliver værre. Men uanset hvor mange blodprøver og skanninger, lægerne laver, finder de ikke en underliggende fysisk sygdom. Det, børnene og de unge oplever, er funktionelle lidelser. En tilstand hvor hjernen og kroppen er overbelastet og ikke kommunikerer normalt sammen. I dette afsnit af Sundhedstegn kan du høre mere om funktionelle lidelser og om de tværgående behandlingstilbud, der findes i sundhedsvæsenet. I studiet er overlæge på Børne- og Ungeafdelingen på Regionshospital Nordjylland, Lone Jørgensen og 1. reservelæge og ph.d. Anne Sofie Hansen fra Psykiatrien - Aalborg Universitetshospital. Her kan du læse mere: Funktionelle anfald blandt børn og unge: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/boern/sygdomme/oevrige-sygdomme/funktionelle-lidelser-hos-boern-og-unge/ Funktionelle anfald: https://pnes.au.dk/ Tegneserien Anes Anfald: https://aalborguh.rn.dk/forskning/forskning-nyhedsbase-aalborg/2021/10/tegneserie-fortaeller-boern-og-unge-om-funktionelle-kramper Eller bestil et eksemplar i fysisk form her: https://kfsbutik.dk/da/forside/350-anes-anfald.html

Om Podcasten

Fremtidens sundhedsvæsen byder på flere ældre. Flere kronikere og nye sygdomme. Øget digitalisering og nuanceret brug af teknologi. Grønnere løsninger og skærpet konkurrence om medarbejderne. Hvilke tegn ser vi? Og hvordan kan vi være med til at skabe, forme og påvirke udviklingen ved at bringe den viden i spil, som vi allerede har nu? Det er fokus i denne podcast-serie, hvor vi i hver episode inviterer to gæster i studiet til at udfordre, nuancere og perspektivere et emne. Gæsterne er både interne og eksterne eksperter på det aktuelle område. Hver episode tager ca. 30 min. - og kan ses i vilkårlig rækkefølge og uafhængigt af hinanden.