#44: Ulighed i sundhed: Hvordan bliver danskerne sundere?

Ulighed i sundhed: Sundhed for folket – eller folkesundhed, er det som dette afsnit handler om. Lige nu vokser kløften mellem dem, der lever godt og længe, og dem, der lever kort og ringe. Den udvikling skal vi se at få vendt.  Alt for mange danskere lever for usundt. Vi lever godt nok gennemsnitligt længere, men mange af os lever usundt, og derfor får vi kroniske sygdomme, som både belaster vores livskvalitet og vores samfunds økonomiske ressourcer. Men hvordan får vi vendt den udvikling? Det er det, som vi ser nærmere på i dette afsnit. Line Gade modererer en debat mellem Karin Friis Bach, som er formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Morten Grønbæk, som er formand for Vidensråd for forebyggelse og også direktør ved Statens Institut for Folkesundhed og Lene Bruun, som er formand for Sund By Netværket, og som er med på en virtuel linje fra Billund. Line Gade er vært og tilrettelægger samt optager podcasten, og lydtekniker Lærke Sødring Nielsen redigerer og gør klar til dine ører. Det er firmaet Sundhedskommunikation, som forærer dig denne podcast.

Om Podcasten

I Sundhedsvisioner– en podcast med en guldgrube af gode eksempler - møder du seje, fremtidsorienterede, konstruktive og begejstrede mennesker, som går forrest på vejen til fremtidens social- og socialvæsen. Podcasten skal være aktuel til alle tider. Derfor er interviewene så vidt muligt ikke relateret til dagsaktuelle begivenheder. Hør om nye måder at arbejde og organiserer sig på, ny medicin, life science, teknologi og brug af data. Alle medvirkende ønsker brændende at bidrage med deres til tider dyrekøbte erfaringer og at gøre en forskel. Lyt med og få nye indsigter og værdifuld viden. Line Gade er vært.