#48 Stærkere faglighed, kommunikation og sammenhold fra frivilligt lægearbejde på Facebook

Mød tre af de 200 læger, som svarer på spørgsmål i Facebookgruppen 'Spørg en læge om coronavirus'. Det er de blevet fagligt stærkere af, det har styrket deres patientkommunikation og lægerne har sammen skabt et virtuelt frirum i en bagvedliggende lukket gruppe, hvor lægerne hjælper og støtter hinanden uden at skele til hierarkier.  Lægerne tager allerede nu erfaringerne med ud i deres daglige arbejde og mener, at man godt kan brede gruppens form ud til andre sygdomsområder, eksempelvis inden for de større kroniske sygdomme.

Om Podcasten

I Sundhedsvisioner– en podcast med en guldgrube af gode eksempler - møder du seje, fremtidsorienterede, konstruktive og begejstrede mennesker, som går forrest på vejen til fremtidens social- og socialvæsen. Podcasten skal være aktuel til alle tider. Derfor er interviewene så vidt muligt ikke relateret til dagsaktuelle begivenheder. Hør om nye måder at arbejde og organiserer sig på, ny medicin, life science, teknologi og brug af data. Alle medvirkende ønsker brændende at bidrage med deres til tider dyrekøbte erfaringer og at gøre en forskel. Lyt med og få nye indsigter og værdifuld viden. Line Gade er vært.