Jorden går under - om 90 sekunder

I 1947 introducerede bekymrede forskere et "dommedagsur". Det startede på syv minutter i Jordens undergang, og det har været oppe på 17 minutter i. Nu står det på sølle 90 sekunder i dommedag på grund af frygten for menneskeskabt klimakrise og atomkrig. For vi befinder os i "menneskets tidsalder", hvor vores påvirkning af kloden er at sammenligne med jordskælv og vulkanudbrud. Medvirkende: Casper Andersen, Lektor i idehistorie, Aarhus Universitet, medforfatter til "Minutter i Midnat" og Signe Normand, professor og centerleder, Institut for Biologi - Økoinformatik og Biodiversitet. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann. I redaktionen: Sune With.

Om Podcasten

Supertanker på P1 giver et filosofisk perspektiv på emner, som de fleste af os kender fra vores eget liv. Det kan være store beslutninger, komplekse livsovervejelser eller helt almindelige forsøg på at få et moderne liv til at hænge sammen med arbejde, fritid og familie. Med udgangspunkt i filosofien og idéhistorien er Supertanker et program, der skaber tid til eftertanke og refleksion. Vært: Carsten Ortmann.