Supertanker: Alting går i ring

Supertanker - En podcast af DR - Mandage

Kategorier:

Foråret er over os. Efter det kommer sommer, så efterår og inden vi får set os om, er det vinter. De fire årstider er historien om en lang cyklisk bevægelse. Alting gentager sig. Det er et faktum, at de fleste af de erkendelser, vi gør os som mennesker, har været gjort før af andre mennesker. Men det cykliske er ikke ensbetydende med, at ingenting udvikler sig. Det gør det, men vores erkendelser af dem i eksistentielt perspektiv gør måske ikke. Supertanker går i ring med det danske band, Nephew, der for nyligt udgav den anden af fire EP'er med fællestitlen "I Ring". Hver EP hylder én af de fire årstider. Medvirkende: Simon Kvamm, musiker og entertainer. Søren Arnholt, musiker og projektleder. Malene Trock Hempler, filosof. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.