Supertanker: Flugten fra elendighed - til elendighed?

Supertanker - En podcast af DR - Mandage

Kategorier:

Hvert minut forlader 20 mennesker, ifølge FN, alt hvad de ejer og har for at flygte fra krig, forfølgelse eller terror. Den 20. juni er FN's flygtningedag - dagen hvor verdenssamfundet markerer solidaritet med de mennesker, der er på flugt, og som måske er landet et sted, hvor de håber at kunne leve et ordentligt liv sammen med deres familie. Mennesker har altid flyttet sig i jagten på et bedre liv. Men synet på flygtninge har de senere år ændret sig, og de bliver ikke budt velkommen rundt om i verden på samme måde, som de gjorde engang. Synet på dem, der hjælper flygtninge er også et andet. I 1940'erne blev man betragtet som en helt, hvis man hjalp danskere på flugt fra nazisterne til Sverige. I dag risikerer man arrestation og sagsanlæg for menneskesmugling, hvis man gør det samme. Medvirkende: Jonas Bruun, filminstruktør. Rasmus Ugilt, filosof, medlem af Center for Vild Analyse. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.