Supertanker: Så gør vi sådan, når vi ... har sex med hinanden

Supertanker - En podcast af DR - Mandage

Kategorier:

Samleje, oralsex, analsex, S&M, homoseksualitet, biseksualitet, interseksualitet, aseksualitet, queeridentitet. Sex er forplantning. Sex er nydelse. Vores seksualitet er noget vi er ... født med. Vores seksualitet er noget vi gør ... når vi synes. Lige meget hvor vi retter blikket hen, møder vi billeder og omtaler af sex og seksualitet, og det sker uden smålig skelen til, hvor gamle vi er. Derfor er en velovervejet, grundig og rummelig seksualoplysning nødvendig. Også i den danske folkeskole. Hvordan det så skal foregå, og hvilke aspekter det skal berøre af det mangfoldige mulighedsfelt, som vores seksualitet er, dét er et stort og (måske) svært spørgsmål. En Supertanke(r) værd. Medvirkende: Line Anne Roien, Cand.pæd. i generel pædagogik og ph.d.-stipendiat ved DPU, Aarhus Universitet. Christian Graugaard, læge og professor i sexologi på Aalborg Universitet. Simon Schmidt, tilrettelægger. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.