Nick Hækkerup, Jens Rohde og Tina Nedergaard
Svingdøren - En podcast af DR - Lørdage

Hvordan bliver man taget til nåde i politik, og er Jon Stephensens fremtid reddet, fordi regeringen desperat mangler mandater? Hvorfor vælter Wammen rundt i milliarder, og er det et problem for regeringens fortælling, at de bliver ved med at finde flere penge i det økonomiske råderum? Hvilke bestyrelser kan man sidde i, hvis man er minister eller Folketingets formand, og bringer Søren Gade titlen i vanære ved at fortsætte med at være formand for Esbjerg Havn? Kom med gennem Svingdøren og ind i magtens maskinrum, hvor Nick Hækkerup, Jens Rohde og Tina Nedergaard ser tilbage på deres egen karriere i politik og vender ugens største historier, så du kan blive klogere på de politiske magtspil på Christiansborg. Vært: Tony Scott. Producer: Naja Bergen Dale. Redaktør: Christian Sforzini Graugaard. [email protected]