Der er meget mere sundhedspolitik i EU, end du tror

Medicinindkøb, overvægt og kræft. Det er nogle af de ting, som fylder i EU's sundhedspolitik. Coronakrisen har sat voldsomt skub i udviklingen af fælles samarbejde på områder, som man normalt ikke forestiller sig fylder så meget i Bruxelles. Men hvordan hænger GDPR-regler og deling af data sammen, og hvor meget skal EU bestemme over din krop? Sygt nok undersøger hvad, der er i gang af sundhedspolitiske tiltag og hvad, det betyder for den enkelte dansker. Medvirkende: Dorte Sindbjerg Martinsen , professor i EU studier på Københavns Universitet, Ditte Brasso Sørensen, chefanalytiker i tænketanken Europa og Pernille Weiss, medlem af Europaparlamentet for Konservative. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. [email protected]

Om Podcasten

Hvad vil det sige at være sund og rask? Hvordan opstår sygdomme? Og hvorfor kan det næsten ikke blive sygt nok, når mediernes overskrifter varsler om dårlige vaner eller lover nye mirakelkure? I P1's sundhedsprogram Sygt nok undersøger læge og forsker Maja Thiele trends og tendenser, den nyeste forskning og de største gennembrud inden for sundhedsområdet. [email protected]