Insta-lægen og Facebook-konsultationen

Sundhed, helbred og sygdom fylder mere og mere på sociale medier, for det er dér, vi henter mange af vores informationer. Fordelen er stærke patientfællesskaber og god formidling af relevante historier. Men samtidig vrimler det med internettrolde, misinformation og ekkokamre. Hvordan sorterer man i de gode råd? Medvirkende: Natasja Kingod Rosewood, antropolog og forsker på Steno Diabetes center i København og Cæcilie Johansen, læge på dermatologisk afdeling på Bispebjerg Hospital og instagrammer (makeupandmedicine.dk). Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. [email protected] (Sendt første gang 18. februar).

Om Podcasten

Hvad vil det sige at være sund og rask? Hvordan opstår sygdomme? Og hvorfor kan det næsten ikke blive sygt nok, når mediernes overskrifter varsler om dårlige vaner eller lover nye mirakelkure? I P1's sundhedsprogram Sygt nok undersøger læge og forsker Maja Thiele trends og tendenser, den nyeste forskning og de største gennembrud inden for sundhedsområdet. [email protected]