Anholdelser på video, fodbold på tv og forbrydere som allierede
Tabloid - En podcast af DR - Fredage
Hvorfor var det en god historie for Politiken, at en kollega blev anholdt ved Christiania? I selskab med ugens medvært Dan Bjerregaard, chef for kriminalredaktionen på BT, ser Tabloid nærmere på ugens store historie om anholdelsen af Adam Dyrvig Tatt og taler med journalist Frank Hvilsom, der var først med nyheden og den spektakulære video. Hvordan vælger tv-produceren de rigtige billeder, når en fodboldkamp skal transmitteres til tv-seerne? Og hvem bestemmer, hvad vi må se? spørger vi tv-producer Henrik Saabye, der har produceret alt fra Champions League og OL til Superliga. Og hvorfor skal vi tilbage til Afghanistan med dokumentarist Nagieb Khaja og eks-soldat Martin Tamm Andersen? Tabloid får besøg af en af instruktørerne bag den nye dokumentarfilm Bedraget i Helmand. Vært: Marie Louise Toksvig.