Autentisk?

Tabloid - En podcast af DR - Fredage

Er det en væsentlig historie, at en gruppe nordjyske borgmestre ikke selv havde skrevet det debatindlæg om trawlfiskeri, de fik bragt i Jyllands-Posten? Nej, det er helt almindelig praksis, siger kommunikationsdirektør Uffe Tang fra Danmarks Fiskeriforening, hvis folk havde ført pennen for borgmestrene. Ja, mener P1 Morgens reporter Alexzander Lundquist Thomsen, der citerer eksperter for, at den slags skabet mistillid. I selskab med ugens medvært Huxi Bach taler Tabloid med dem begge. Hvorfor skal tv-reportere stå i salen og sende live med dæmpet stemme, mens det møde, de rapporterer fra, er i fuld gang i baggrunden? Tabloid spørger redaktionschef Christian Lade fra TV Midt-Vest, der sendte live fra menighedsrådsvalgaften i Kjellerup. I endnu en serie om og med Amalie Szigethy deler reality-stjernen sit kaotiske kærlighedsliv for åben skærm. Er det journalistik? Er det autentisk? Og hvordan bliver den type serier til? Tabloid får besøg af Anne Brostrøm Storgaard, der som producent og direktør i tv-produktionsbranchen lavede masser af reality-tv. I dag forsker og underviser hun i tv-produktion som studieadjunkt på Københavns Universitets institut for kommunikation. Vært: Marie Louise Toksvig.