Fields, folketingsvalg og forkerte tal

Tabloid - En podcast af DR - Fredage

Mens politiet stadig efterforsker drabene i Fields, og manden, der skød, er spærret inde på en psykiatrisk afdeling, fortæller TV2s graver-hold i samarbejde med Frihedsbrevet detaljeret om manden og den psykiatri, han ifølge politiet var "kendt af". Hvorfor skulle den historie ud midt i valgkampen? Er det en kriminalhistorie om en gerningsmand og hans motiver, eller om en skrantende, utilstrækkelig psykiatri? Og ville man have sat psykiatrien øverst på dagsordenen uden den voldsomme forbrydelse i Fields? Tabloid får besøg af en af journalisterne bag historien. Først kommer TV2s Ask Rostrup forbi for at fortælle om den vanskelige opgave at jonglere exit-polls, vaklende prognoser og andre foreløbige tal på skærmen på valgaftenen - og om den journalistik, der kommer ud af tal-gymnastikken. Ugens gæstemedvært er Berlingskes kongehus-kommentator Jakob Steen Olsen, så vi vender også kronprinseparrets møder med en dansk presse, der hellere vil tale om fodbold og familiefejder end om glitrende erhvervsfremstød i Vietnam. Vært: Marie Louise Toksvig.