For tæt på Samsam - og hemmelige kilder i PET
Tabloid - En podcast af DR - Fredage

Hvornår er journalisten så tæt på historien, at en anden må dække den? Berlingske-journalist Jens Anton Bjørnager har skrevet om og med Ahmed Samsam i over fem år, men han skrev ikke historien om Højestrets afgørelse i denne uge. Hvorfor ikke? spørger Tabloid. Hvordan kan medier på den ene side beklage stigende polarisering i samfundsdebatten, og samtidig selv jagte de mest hidsige debatter? spørger en lytter på [email protected]. Vi vender spørgsmålet og udviklingen med denne uges medvært journalist Mette Vibe Utzon, der har beværtet tv- og radioprogrammer i over 30 år. Hvad var egentlig nyt, og hvorfor er det så hemmeligt? spørger vi journalist Niels Fastrup fra DR Nyheders Undersøgende redaktion, der stod bag sidste uges historie om amerikanske forsøg på påvirkning af den grønlandske befolkning. Vært: Marie Louise Toksvig.