Fra Afrika til Kirkerup

Tabloid - En podcast af DR - Fredage

Ugens store nyhedshistorie er bortførelsen af en 13-årig pige fra Vestsjælland. Medierne stod tæt i Kirkerup, men er det en fordel eller en ulempe at være den lokale journalist, som skal møde kilderne igen og igen - også efter arbejde? Emilie Haumann Munck fra Sjællandske Medier fortæller om at få tip om gerningsstedet, og Ekstra Bladets journalistiske chefredaktør Asger Juhl forklarer, hvorfor avisen satte billedet af pigen på forsiden. 500 sider fylder fotograf Jørn Stjerneklars nye bog om Afrika, Hjertet glemmer ikke hvad øjet har set. I 40 år har han fortalt historier fra kontinentet, men danske medier gider ikke Afrika, siger han. Sammen med Weekendavisens udlandsredaktør Anna Libak vender vi også tilbage til Informations snart 10 år gamle afsløring af USA's aflytning af danske tele-kabler, som er aktuel igen. Vært: Bille Sterll. Producer og tilrettelægger: Christian Jeppesen.