Hvad ved Vad? Hvad vil B.T.? Og hvad med virkeligheden?

Tabloid - En podcast af DR - Fredage

Medierne har dækket udlændingeordfører Frederik Vads (S) omgang med svenske rapporter og bekymringer om integration, indstilling og infiltration grundigt - men hvordan? I selskab med ugens medvært, journalist Jesper Vestergaard Larsen, ser Tabloid nærmere på mediernes interesse for Vads påstande: Hvem har spurgt de faggrupper, Vad taler om? Hvad fik P3's Balalajka ud af at drage på reportage på Panum Instituttet i København? spørger vi P3-chef Isabella Hindkjær. Og hvorfor er Dagbladet Information mere optaget af granske svenske rapporter end de faktiske forhold i det danske samfund? spørger vi chefredaktør Anton Geist. På B.T. er chefredaktør Simon Richard Nielsen stolt af sin nye debat-podcast Borgerlig Tabloid - men er det journalistik at tale med hinanden om det, man er enige om? Vært: Marie Louise Toksvig. Skriv til os på [email protected].