I krig med historien, til fest med prinsen og på banen med kvinderne

Tabloid - En podcast af DR - Fredage

Hvordan får vi historien med, når vi rapporterer nyheder fra krigszonen i Mellemøsten? Og hvordan vælger vi de rigtige ord? Tabloid spørger international korrespondent i DR Nyheder Steffen Kretz. Prins Christians 18-års fødselsdag har givet anledning til både en dokumentarudsendelse om prinsens møde med de bærende samfundsinstitutioner og en udskældt reportage fra fødselsdagsfesten i Euroman. I selskab med ugens medvært Isabella Arendt, tidl formand for KD, ser vi tv-programmet, der blev kaldt skole-tv i primetime og taler med Euromans chefredaktør Kristoffer Dahy Ernst om forskellen på "royale og kommunale" gæster på slottet. Og så spørger vi chefredaktør Michel Wikkelsø Davidsen fra bold.dk, om det er pressens eller DBUs opgave at skærpe interessen for kvindefodboldlandsholdet. Vært: Marie Louise Toksvig.