Konstruktivt klimanyt? Triste journalister? Hurtige hooligan-historier?

Tabloid - En podcast af DR - Fredage

"Trist over Trump? Sådan tackler du det som journalist" hed en artikel i fagbladet Journalisten efter valgresultatet i USA. Vi spørger chefredaktør Christian Lindhardt, hvad der var formålet med den historie. Medvært i denne uge er journalist Esben Bjerre, der sammen med sin faste makker Peter Falktoft udgiver podcast-successen "Her Går Det Godt" og også dækkede præsidentvalget på YouTube. Er det overraskende, at der stadig kan være gode, grønne forretninger i USA med republikanerne ved magten? Og er det konstruktiv journalistik, når Børsen skriver den historie? Journalist Mathias Sommer fra Børsen fortæller om interview, der i hvert fald overraskede P1 Morgen. Var det antisemitisme, hooliganisme, banal fodboldvold eller en blanding af det hele, der ramte Amsterdam, da Ajax og israelske Maccabi Tel Aviv mødtes i Europa League? Og hvordan fortalte medierne historien? Weekendavisens Asker Hedegaard Boye kortlægger både begivenhederne og mediedækningen. Vært: Marie Louise Toksvig.