Korsgaards venner, eksperternes interesser og Ekstra Bladets mystiske dødsfald

Tabloid - En podcast af DR - Fredage

Zetlands Lea Korsgaard kender Barbara Bertelsen godt nok til, at det bør fremgå, når hun skriver om departementschefen - men hvorfor ikke bare afholde sig fra at forsvare Bertelsen offentligt? Eller benytte sig af adgangen til at få den pressesky departementschef i tale? I selskab med medietræner Mikael Baden fra kommunikationsbureauet Friday taler Tabloid med ugens mest omtalte chefredaktør. Er eksperter fra tænketanke og interesseorganisationer mindre troværdige end universiteternes forskere? Lektor Kresten Roland Johansen fra DMJX har undersøgt mediernes brug af klima-eksperter og deres arbejdsgivere. Men hvad er problemet? Er det oplysende eller opskræmmende, når Ekstra Bladet skriver om et dødsfald, der måske er forbundet med et lægemiddel? Vi spørger journalist David Attardo fra Ekstra Bladet, der skrev om en australsk kvinde, hvis mand tror, at et diabetesmiddel kostede hende livet - selvom ingen faktisk kender dødsårsagen. Vært: Marie Louise Toksvig.