Krigens første offer?

Tabloid - En podcast af DR - Fredage

Man siger, at sandheden er krigens første offer. Så hvordan navigerer man som korrespondent i en konflikt, hvor parterne ikke er enige om fakta? Og hvor både pro-israelere og pro-palæstinensere anklager journalister for at være biased? Vi taler med Kristeligt Dagblads korrespondent i Mellemøsten, Allan Sørensen, der til dagligt er bosat i Israel. Det danske medie, TjekDet, er først på pletten, når det kommer til at lave faktatjek på virale billeder og videoer og trends, der spredes til fordel eller ulempe for krigens parter. Vi har inviteret TjekDet's journalist, Kalle Thue Gregersen, ind til en samtale om deres fremgangsmåde. Politikens debatredaktør, Lotte Folke, har ikke noget behov for debat om konflikten i Mellemøsten. Men hvad er alternativet? Og bør vi ikke kunne debattere alt? Sammen med denne uges gæstevært, tidligere chefredaktør på Jyllands Posten Jacob Nybroe, tager vi en diskussion om mediernes rolle og ansvar, når det kommer til debatten i danske medier. Vært: Cecilie Lange.