Mod medierne - advokat Heidi Højmark Helveg
Tabloid - En podcast af DR - Fredage
Hvis du føler dig dårligt behandlet af medierne, er advokat Heidi Højmark Helveg klar til at gå til kamp for at stoppe pressen - hvis der altså er noget juridisk at gå efter. I denne sommerudgave af Tabloid fortæller hun om sit arbejde som specialist i mediejura: Om at fokusere på juraen frem for indholdet, når hun lægger arm med redaktionerne, om at bringe journalisterne "i ond tro" og om øgenavnet "krænker-advokaten". Hvorfor gik hun og hendes klient Martin Brygmann i retten for at forhindre DRs program "Sexisme i Musikbranchen" i at rulle over skærmen? Hvordan møder hun mediebosserne i regeringens Medieansvarsudvalg, hvor hun som én af to advokater er medlem? Og er hun enig i, at folkedomstolen er en grundpille i demokratiet? Vært: Marie Louise Toksvig.