Privatlivets fred og fodbold på Fyn
Tabloid - En podcast af DR - Fredage
Er det en vigtig historie, Katherine Diez fortæller i sin bog I egen barm, der udkom i denne uge? En række medier valgte ikke at udpensle hendes beskrivelser af eks-partnere og sexliv. Hvorfor ikke? Og hvorfor må Diez så? spørger Tabloid Steen Schaumburg-Müller, professor med speciale i mediejura fra Syddansk Universitet. Er historien om et fodboldhold fra Vollsmose, der skaber så meget frygt, at deres modstandere opgiver på forhånd, en sportshistorie, en samfundshistorie eller noget tredje? Sammen med denne uges medvært, TV2-vært Troels Mylenberg, spørger Tabloid journalisterne Kristian Isaksen og Rune Hellgren Blichfeldt fra Fyens Stiftstidende. "Jeg har undret mig over DRs brug af debattører og kommentatorer. Hvilken kasket har de egentlig på, når de udtaler sig på DR?", spørger en lytter på [email protected]. Tabloid spørger Michael Alsen, chef for P1 Morgen og Orientering. Vært: Marie Louise Toksvig.