Russere, bøsser og benægtelser

Tabloid - En podcast af DR - Fredage

Er det muligt for journalister at arbejde frit i Rusland? Vi spørger TV 2's Anders Lomholt, der er blevet kritiseret fra første dag af sin tre-ugers reportagetur i Rusland, og Ruslands-kender Søren Liborius, seniorrådgiver ved EU's fælles udenrigstjeneste. Er det en nyhed, at en tidligere Venstreminister, der har forladt dansk politik, er homoseksuel? Vi spørger chefredaktør Gudrun Pedersen fra Dagbladet Ringkøbing-Skjern, der var først med historien om Esben Lunde Larsens seksuelle præference. Er det et ukritisk partsindlæg, når Jyllands-Posten interviewer Lizette Risgaard, der afviser de beskyldninger, der kostede hende formandsposten i FH? Vi spørger journalist Niels Sandøe fra JPs finans.dk Ugens gæstemedvært er TV 2-vært og mangeårige retsreporter Janni Pedersen, der også gerne vil tale om, hvordan vi dækker straffesager efter kritikken af mediedækningen af sagen om drabet på Mia Skadhauge Stevn. Vært: Marie Louise Toksvig.