Scandinavian Star, ytringsfrihed og de gyldne montageår
Tabloid - En podcast af DR - Fredage
159 mennesker mistede livet i branden på færgen Scandinavian Star. 33 år efter er mordgåden stadig ikke opklaret. Politikens journalist Lars Halskov fortæller om at grave videre i katastrofen - selv om han måske aldrig får svar. De fleste aviser tordner imod regeringens plan om at forbyde koranafbrændinger. Men ikke Kristeligt Dagblad. Chefredaktør Jeppe Duvå forklarer, hvorfor han går ind for at begrænse ytringsfriheden. Og så åbner vi kisten med radioguldet: De gamle radiomontager, som høstede stakkevis af internationale priser, bliver hyldet i en ny DR-podcast. Men hvor er alle kvinderne? Med radiomager Torben Brandt, forfatter Anna Elisabeth Jessen og redaktionschef i DR Mette Line Thorup. Journalist, forfatter og foredragsholder David Trads er medvært. Christian Jeppesen producerer, og Bille Sterll er vært.