Skal vi vide, hvad journalister føler?

Tabloid - En podcast af DR - Fredage

I selskab med denne uges medvært, Marie Sloma Qvortrup, vært på Radio4-programmet "Hjælp, jeg er forælder", ser Tabloid nærmere på dækningen af unges mistrivsel: Er DR-vært Anna Lin med til at gøre problemerne større, når hun går i terapi for åben skærm som repræsentant "for en generation, der ikke har det godt?" Hvorfor skriver Kristeligt Dagblad om børn, der er glade og trives, midt i en trivselskrise? Vi spørger Anna Lin Lundsgaard og chefredaktør Karin Dahl-Hansen fra Kristeligt Dagblad. Hvorfor skal lyttere og seere høre om, hvordan reporterne har det, mens de rapporterer? Vi spørger P1 Morgens Jan Falkentoft, der interviewede kollega Josefine Høgh, da Andreas Mogensen blev skudt afsted mod den internationale rumstation. Og hvorfor er det en forsidehistorie, at Enhedslistens Pelle Dragsted en gang har arbejdet sammen med et medlem af Blekingegadebanden? spørger vi Ekstra Bladets Thomas Foght, der kæder Dragsted sammen med en af de dømte, der skjuler sandheden om drabet på en betjent under bandens røveri i 1988. Vært: Marie Louise Toksvig.